Fodring af heste i Danmark: hvad loven kræver, og hvor meget hø en hest skal have
Senest gennemgået 19. november 2026
Hesteloven findes ikke længere: Siden 1. januar 2021 står reglerne i dyrevelfærdsloven og i en bekendtgørelse om mindstekrav til hold af heste. Den kræver nærende foder og tilstrækkeligt strukturfoder, men skriver ingen mængder. Tallene står i Fødevarestyrelsens kontrolvejledning som retningslinje for kontrollantens vurdering, og for heste, der går ude om vinteren, er godt huld et krav.
Det her er et sammendrag af gældende regler og Fødevarestyrelsens vejledning; det er ikke foderrådgivning. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste og i dyrevelfærdsloven. Hvad din hest skal have, afhænger af dens vægt, arbejde og foder; spørg en dyrlæge eller en foderrådgiver.
Hvad bekendtgørelsen kræver
Dyrevelfærdsloven siger, at dyr skal huses, fodres, vandes og passes efter deres behov og ses til mindst én gang om dagen. Hestebekendtgørelsen gør det konkret:
- Foder (§ 20). Heste skal have et nærende foder, der passer til deres alder, og foderrationen skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder: hø, halm, græs, ensilage eller wraphø. Ingen mængde står i bekendtgørelsen.
- Vand (§ 21). Heste skal have fri adgang til frisk vand, undtagen ved kortere ophold på fold op til 4 timer. Automatiske drikkeanlæg og andet automatisk eller mekanisk udstyr, der har betydning for velfærden, skal efterses mindst en gang om dagen (§ 12).
- Tilsyn (§ 23). Hestene skal ses til mindst en gang om dagen, også heste på græs. Et erhvervsmæssigt hestehold skal have besøg af en dyrlæge mindst en gang om året.
Brud på bekendtgørelsens krav, også dem om foder og vand, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder (§ 36).
Tallene, alle regner med
Fødevarestyrelsen vurderer ved en kontrol fra gang til gang, om strukturfoderet er tilstrækkeligt, men har en tommelfingerregel: 1,2 kg almindeligt dansk hø eller 2 kg wraphø pr. 100 kg legemsvægt om dagen. Til en hest på 500 kg er det omkring 6 kg hø eller 10 kg wrap. Det er foderets vægt, som det ligger i nettet, ikke tørstof. Fødevarestyrelsen bruger tallet som retningslinje i sin konkrete vurdering, og EU's retningslinjer kalder det et minimum; mange heste skal have mere.
- Rådgivernes tal er højere. SEGES foreslår at starte med omkring 2 kg hø eller 2,5 kg wrap pr. 100 kg og holde øje med huldet, og Erhvervsakademi Aarhus anbefaler ikke under 1,5 kg tørstof pr. 100 kg.
- Pauser. Fødevarestyrelsens vejledning bruger som retningslinje, at fritlevende heste højst faster 3–4 timer ad gangen. En dansk undersøgelse af mavesår fandt større risiko, når halm var det eneste grovfoder, når hesten fik mere end 2 g stivelse pr. kg legemsvægt om dagen eller mere end 1 g pr. kg pr. måltid, og når der ikke var vand på folden – og for sår i den kirtelløse del af maven også, når der gik mere end 6 timer mellem grovfodermåltiderne.
- Kraftfoder fordeles på mindst 2–3 måltider om dagen, efter de europæiske retningslinjer, som Fødevarestyrelsen har oversat.
- Vand. En hest drikker 5–10 % af sin kropsvægt om dagen, efter de samme retningslinjer, og et automatisk drikkeanlæg bør give omkring 8 liter i minuttet.
- Analysér grovfoderet. SEGES anbefaler at få grovfoderet analyseret og regne foderplanen ud fra analysen – til avlshopper mindst for energi i foderenheder til heste (FEh), fordøjeligt råprotein, calcium og fosfor.
Om foråret anbefaler SEGES at vænne hestene til græsset over to uger og blive ved med at give hø eller wrap imens.
Huldet og vinterens udegang
Fødevarestyrelsen vurderer huldet på en skala fra 1 til 5 (AWIN-protokollen, efter Carroll og Huntington), hvor »godt huld« ligger mellem 3 og 4, men tættest ved 3. Huldet er især afgørende for heste, der går ude: I vinterperioden – december til februar efter Fødevarestyrelsens vejledning – og i perioder med vinterlignende vejr må en hest kun være ude mere end 12 timer i døgnet, hvis den har et kraftigt og tæt hårlag, er i godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle hestene samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje (§ 18). Et dækken kan ikke erstatte hårlaget; det krav kan ikke fraviges. Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoorponyer og shetlandsponyer af ren race (med stambog eller mindst 7/8 racerene) kan dog gå ude mere end 12 timer i døgnet uden læskur, hvis de holdes på meget store arealer, hvor tæt beplantning eller lavninger giver høj grad af læ og beskyttelse mod nedbør, og hvor der er et tørt, strøet lejeareal med veldrænet bund; kravet om hårlag og huld gælder stadig (§ 19).
Overvægt er det almindelige problem. Af 254 islandske heste på 46 gårde var 24 % overvægtige eller fede (Københavns Universitet, 2016, på Hennekes skala fra 1 til 9), og ejerne vurderede deres heste slankere, end de var. En større undersøgelse af 1.118 heste i 2021 fandt 16,5 % over det ideelle huld, også på Hennekes skala; andelen var størst blandt koldblodsheste og traditionelle ponyer.
Wrap, ahorn og brandbæger
Wraphø og ensilage tæller som strukturfoder, men loven sætter ingen grænse for tørstoffet. Tommelfingerreglens 2 kg wrap mod 1,2 kg hø viser, hvor meget mere vand der er i det.
- Ahorn (ær). Atypisk myopati, en ofte dødelig muskelsygdom fra frø og kimplanter af ahorn, blev første gang bekræftet i Danmark i en undersøgelse fra 2016: syv af otte prøver fra stærkt mistænkte tilfælde indeholdt giften hypoglycin A. De danske tilfælde var mildere end i udlandet, men det svenske veterinærinstitut SVA råder til at holde ahorn og askebladet løn væk fra foldene og at lede efter frø og kimplanter i folden, især forår og efterår; frøene kan blæse langt.
- Brandbæger. Den største risiko er eng- og vårbrandbæger i hø og ensilage, hvor hesten ikke kan sortere planten fra, skriver Aarhus Universitet; skaden kommer oftest af små mængder over flere uger. Den, der dyrker hø, skal holde brandbæger ude af høet efter EU's regler om foderhygiejne.
- Taks er så giftig, at en hest kan dø af en mundfuld, skriver Bolius; plant den ikke op til en fold, og hold afklip fra en takshæk væk fra hestene.
Reglerne omkring fodringen, der overrasker
- Fold på mindst 800 m². Alle hestehold skal have adgang til en fold på mindst 800 m² med en korteste side på mindst 20 meter, 200 m² mere pr. hest ud over fire, og højst 20 heste om dagen på en fold af minimumsstørrelse. Pigtråd er forbudt (§ 15).
- To timer, fem dage om ugen. Hestene skal motioneres eller være på fold i mindst 2 timer 5 dage om ugen (§ 16), og stedet skal have en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold (§ 17).
- Selskab. Føl og plage under et år skal på fold sammen med andre heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen, og plage fra et til to år skal være sammen med andre heste, når de er på fold (§ 16).
- Vand på folden efter fire timer, også i frost. Står hesten længere end 4 timer på folden, skal den have vand senest efter fire timer; vand fra en bæk eller sø er i orden, hvis kvaliteten er rimelig.
- Hesten er et fødevareproducerende dyr. En hest, der ikke er udelukket fra konsum i passet, er omfattet af reglerne om foderhygiejne, og den, der har ansvaret for fodringen, skal være registreret som foderstofvirksomhed – på en hestepension er det normalt pensionens registrering. Køb og salg af foder noteres med sælger eller køber, produkt, dato og mængde og gemmes som hovedregel i 5 år. Sælger du selv hø, er du undtaget fra foderhygiejnereglerne, også registreringen, hvis du leverer højst 5 tons foder om året direkte til bedrifter inden for 50 km (bekendtgørelse nr. 583 af 2024, § 14); en af SEGES' vejledninger siger 20 km, men bekendtgørelsen siger 50.
Skriv den ned, for det er ikke altid dig, der fodrer
Ingen lov kræver en skriftlig foderplan, men en hest bliver fodret af den, der er i stalden: dig, en partrytter, pensionen eller naboen, når du er på ferie. En plan, der står ét sted, med foder, mængder og tidspunkter, betyder, at hesten får det samme, hvem der end fodrer – og at den, der fodrer, kan se, hvornår noget er ændret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget hø skal en hest have om dagen?
Fødevarestyrelsens tommelfingerregel ved kontrol er 1,2 kg almindeligt dansk hø eller 2 kg wraphø pr. 100 kg legemsvægt om dagen, altså omkring 6 kg hø til en hest på 500 kg. Fødevarestyrelsen bruger tallet som retningslinje, og EU's retningslinjer kalder det et minimum. Rådgivere regner ofte med mere, for eksempel 1,5 kg tørstof eller 2 kg hø pr. 100 kg, og det er hestens huld, der viser, om det er nok. Loven selv kræver kun tilstrækkeligt strukturfoder.
Hvad siger loven om vand til heste?
Heste skal have fri adgang til frisk vand. Undtagelsen er kortere ophold på fold op til 4 timer. Står hesten længere på folden, skal den have vand senest efter fire timer, også i frostvejr, og automatiske drikkeanlæg skal efterses mindst en gang om dagen.
Hvor meget fold og udegang skal en hest have i Danmark?
Alle hestehold skal have adgang til en fold på mindst 800 m², og hestene skal enten motioneres eller være på fold i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Der skal være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold, og føl og plage under et år skal på fold sammen med andre heste.
En foderplan, som alle, der fodrer, kan læse
EquiDiary har en foderplan på hver hest: foder, mængde, tidspunkt og hvilke dage, linje for linje. Alle, du deler hesten med, kan læse den, også uden forbindelse i foderrummet, og du kan sende den til den, der passer hesten, med et delingslink. Når du ændrer planen, tilbyder appen at notere ændringen i dagbogen, så du senere kan se, hvornår huldet ændrede sig, og hvad hesten fik da.
I EquiDiary Én dagbog til alle, der passer hesten
Kilder
- Bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (§§ 2, 12, 15–23 og 36)
- Dyrevelfærdsloven, LBK nr. 994 af 30. juni 2025 (§§ 3 og 9)
- Fødevarestyrelsen — Vejledning om velfærdskontrol i hestehold (november 2023; afsnit 5.5–5.7 og bilag 1–2)
- Fødevarestyrelsen — Heste: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis (EU-platformens retningslinjer på dansk)
- SEGES — Heste på landstedet, avlshoppens foder og indgræsning om foråret, og Vigtige regler ved hold af heste (20 km)
- Erhvervsakademi Aarhus — Grovfoder til heste (Ridehesten, 2023)
- Luthersson m.fl. 2009, Equine Veterinary Journal (mavesår hos danske heste)
- Jensen, Danielsen og Tauson 2016, Acta Veterinaria Scandinavica (islandske heste) og Uldahl, Dahl og Clayton 2023, Animals (1.118 heste)
- Høffer m.fl. 2016, Journal of Equine Veterinary Science (atypisk myopati i Danmark) og Aarhus Universitet, DCE — teknisk rapport nr. 300 (brandbæger, 2023), SVA — Atypisk myopati hos häst (på svensk) og Bolius — Hvilken type hæk skal du vælge? (taks)
- Bekendtgørelse nr. 583 af 30. maj 2024 om foder og fodervirksomheder (§ 14) og kontrolinstruksen for foder- og hygiejnekontrol 2025
Reglerne ændres; det daværende Fødevareministerium fremlagde i april 2025 initiativer til bedre velfærd for sportsheste, blandt andet om adgang til fold, men bekendtgørelsen er endnu ikke ændret (november 2026). Tjek den gældende ordlyd.
Findes også på English (US, UK, Australia, Canada) · Deutsch (Deutschland, Österreich, Schweiz) · Español (España, México) · Português (Portugal, Brasil) · Français (France, Belgique, Suisse, Québec) · Italiano (Italia, Svizzera) · Nederlands (Nederland, België) · Svenska (Sverige)
Læs også: ormekur til heste i Danmark — recept, gødningsprøve og blodormen.