EquiDiary
Guide · Danmark

Ormekur til heste i Danmark: recept, gødningsprøve og blodormen

Senest gennemgået 19. november 2026

I Danmark køber du ikke en ormekur over disken. I 1999 blev alle ormemidler til heste receptpligtige – Danmark var det første land i verden, der gjorde det – og dyrlægen skal stille en diagnose, før der må ordineres. Det har gjort selektiv ormebehandling til det normale: gødningsprøve først, behandling kun hvor der er brug for den. Prisen har været en orm, de faste ormekure næsten havde fået bugt med.

Det her er et sammendrag af gældende regler og Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger; det er ikke veterinærfaglig rådgivning. Reglerne står i lov om dyrlæger, dyrlægebekendtgørelsen og dyreejerbekendtgørelsen fra oktober 2025 og i EU's forordning om veterinærlægemidler. Hvad der er rigtigt for din hest og din gård, afgør du med din dyrlæge.

Recepten: en diagnose først, og én behandling ad gangen

Lægemidler til dyr, der er bestemt til fødevareproduktion, er som hovedregel receptpligtige i EU, og en hest er bestemt til konsum, indtil den er udelukket i hestepasset. Det særlige danske er, hvad dyrlægen skal vide, før recepten skrives. Efter lov om dyrlæger § 12 må dyrlægen kun ordinere efter selv at have stillet diagnosen, og det kan ske på tre måder:

De to sidste veje kræver, at dyrlægen kender hestene og ejeren så godt, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på det grundlag (§ 12, stk. 2). Fødevarestyrelsen læser det sådan, at dyrlægen skal se dyrene jævnligt: Laboratoriesvar og ejerens skriftlige oplysninger er ikke nok alene, og prøven bør som udgangspunkt tages og sendes til laboratoriet af dyrlægen. En gødningsprøve, du selv sender ind, er derfor ikke i sig selv nok til en recept.

Diagnosen giver én behandling. Dyrlægen må udlevere eller ordinere én behandling efter produktets produktresumé til de heste, diagnosen gælder, så du selv kan give den (dyrlægebekendtgørelsens § 29). Der står ingen gyldighed i dage; næste gang kræver en ny diagnose.

To grupper må behandles uden diagnose: føl under seks måneder mod spolorm, og drægtige hopper mod trådorm, når der er en dokumenterbar sygdomshistorik. Dyrlægen skal skrive begrundelsen ned og gemme den i 5 år.

Afsnittet om konsum i hestepasset ændrer dine pligter

Om din hest er udelukket fra konsum eller ej, står i hestepasset, og det afgør, hvad du selv skal gøre, når den får et ormemiddel:

Planen: gødningsprøver i april og oktober

Den Danske Dyrlægeforenings faggruppe for heste anbefaler en gødningsprøve med ægtælling fra alle heste ved starten og slutningen af græsningssæsonen – for eksempel i april og oktober – og midt på sommeren for unge heste og heste, der udskiller mange æg. Unge heste med spolorm kan desuden undersøges midt om vinteren.

Der er ingen officiel grænse for, hvornår en hest skal behandles. Vejledningen til dyrlæger lægger grænsen for et lavt ægtal et sted mellem 100 og 500 æg pr. gram (EPG); en dansk undersøgelse af 424 heste på 10 gårde brugte 200: En hest, der havde ligget under 200 to gange i træk, lå med 84 % sandsynlighed også under tredje gang. Vejledningen forventer, at 50–70 % af de voksne heste ligger lavt, og under 10 % over 1.000. Behandling mod små strongylider giver mest mening mellem maj og oktober, hvor æggene udvikler sig til smitsomme larver på græsset.

Blodormen er her stadig

Den store blodorm, Strongylus vulgaris, var næsten forsvundet med de faste ormekure, fordi hver behandling også ramte den. Siden de faste kure forsvandt, er den fundet oftere på gårde med selektiv behandling. En dansk undersøgelse fra 2012 af 662 heste på 42 gårde fandt den hos 12,2 % af hestene og på 64,3 % af gårdene – og på gårde med selektiv behandling hos 15,4 % af hestene og på 83,3 % af gårdene, mod 7,7 % og 38,9 % på de andre. Risikoen var størst, hvor den sidste ormekur lå mere end seks måneder tilbage. I 2025 fandt en ny undersøgelse af 299 heste i 30 besætninger den hos 2,7 % ved larvedyrkning og 5,7 % ved PCR: »Strongylus vulgaris remains enzootic in Danish horses.«

Blodormens æg kan ikke skelnes fra de små strongyliders i en ægtælling, så den kræver en larvedyrkning, der tager 10–14 dage. Dyrlægeforeningen anbefaler at teste alle heste, også dem med et ægtal på nul. Et positivt fund gælder hele flokken: Alle heste, der har gået på samme fold, behandles mindst én gang med ivermectin eller moxidectin. Et negativt svar er mindre sikkert end et positivt, og en prøve blandet fra flere heste finder den sjældnere.

Resistens: to stofgrupper tilbage

Mod rundorm er der kun to stofgrupper til rådighed på det danske marked, skriver Dyrlægeforeningen: benzimidazolerne med fenbendazol og de makrocykliske laktoner med ivermectin og moxidectin. Mod bændelorm findes desuden praziquantel i kombinationspræparater. Pyrantel til heste forhandles ikke længere i Danmark; markedsføringstilladelsen til Banminth Vet. blev opgivet i marts 2023. De præparater, der sælges nu, er alle receptpligtige og fås gennem dyrlægen eller på apoteket:

Resistensen er ikke ny. Allerede i 1998 fandt en dansk undersøgelse resistens mod benzimidazoler, den gruppe fenbendazol hører til, på 33 af 42 gårde (79 %). Spolorm, der er resistent mod ivermectin, er beskrevet hos danske føl siden 2007. Ivermectin virker endnu mod de små strongylider: I 2025 virkede det fuldt ud i alle besætninger på nær to, hvor resultatet med den klassiske McMaster-ægtælling var usikkert, og æggene kom tidligst tilbage efter otte uger – men en automatisk ægtæller i samme undersøgelse fandt tegn på resistens i seks besætninger og usikre resultater i otte. Hver behandling, der ikke var nødvendig, er med til at ændre det.

Føl og unge heste

Hos føl er det spolormen, der er den store bekymring, og føl under seks måneder er de eneste, der må behandles mod den uden diagnose. Dyrlægeforeningens to vejledninger siger ikke helt det samme. Folderen til ejere anbefaler at behandle alle føl mod spolorm, når de er cirka 2½–3 og 5–6 måneder gamle. Vejledningen til dyrlæger foreslår fenbendazol ved 2–3 måneder, en gødningsprøve ved fravænning ved 5–6 måneder, og en kontrol 14 dage efter en behandling. Vejledningen anbefaler fenbendazol til føl; ivermectinresistente spolorm er, som nævnt ovenfor, påvist hos danske føl.

Ved slutningen af den første græsningssæson testes føllet for blodorm og bændelorm, og etårige testes for spolorm. Heste mellem et og tre år udskiller mange æg og bør ikke uden videre græsse sammen med mere modtagelige aldersgrupper som føl. Drægtige hopper bør ikke behandles omkring foling.

Bændelorm

En almindelig ægtælling finder under 10 % af bændelormeinfektionerne. En særlig test på 30 gram gødning finder infektioner med 20 orm eller flere i 90 % af tilfældene, og en blod- eller spytprøve (ELISA) har en følsomhed og specificitet på over 80 %, men viser kun, om flokken er smittet, og kan ikke bruges til at se, om en behandling har virket. Er der påvist bændelorm, gives behandlingen ved slutningen af græsningssæsonen. Bændelorm blev fundet hos 28,6 % af hestene ved slagtning i 2006 og i 8,7 % af gødningsprøverne fra 2009 til 2015.

Nye heste og foldene

En ny hest bør holdes adskilt fra de andre, indtil svaret på en larvedyrkning for blodorm er kommet; den test er relevant for alle heste over seks måneder. Den nye hest testes også for bændelorm, og føl og åringer for spolorm. Behandles den, tages der en ny ægtælling to uger efter.

Strongylidernes æg klækker ikke under 6 °C, så nye larver udvikles i den varme del af året – men larverne kan overvintre i græsset.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man have recept på ormekur til heste?

Ja. Ormemidler til heste har været receptpligtige i Danmark siden 1999. Dyrlægen må kun ordinere dem efter selv at have stillet en diagnose, enten ved at undersøge hesten, ud fra en gødningsprøve, som dyrlægen eller et godkendt laboratorium har undersøgt, eller ud fra en gennemgang med ejeren. De to sidste kræver, at dyrlægen kender hestene og ejeren godt nok, og det gør dyrlægen ifølge Fødevarestyrelsen kun ved at se hestene jævnligt. Recepten dækker én behandling. Føl under seks måneder må dog behandles mod spolorm uden en diagnose.

Hvor højt skal ægtallet være, før en hest skal ormebehandles?

Loven sætter ingen grænse. Den Danske Dyrlægeforenings vejledning til dyrlæger lægger grænsen for et lavt ægtal et sted mellem 100 og 500 æg pr. gram gødning, og en dansk undersøgelse af 424 heste brugte 200. Blodorm behandles uanset ægtal. Findes den hos én hest ved larvedyrkning, behandles alle heste, der har gået på samme fold.

Hvornår skal man tage gødningsprøve på hesten?

Den Danske Dyrlægeforening anbefaler en gødningsprøve fra alle heste ved starten og slutningen af græsningssæsonen, for eksempel i april og oktober, og også midt på sommeren for unge heste og heste, der udskiller mange æg. Prøven må højst være 12 timer gammel og skal opbevares koldt. Hver hest bør desuden have en larvedyrkning for blodorm, også hvis ægtallet er nul.

Hold prøvesvarene samlet

EquiDiary samler hver hests gødningsprøver, behandlinger og præparater i én historik. Notér prøven med resultatet og ormekuren med præparat og dato, så har du sidste års tal, når du vil sammenligne. Læg forårsprøven ind som en tilbagevendende plan, så kommer der en mail om morgenen, når det er tid. Dyrlægen, stalden og du ser den samme side.

Tre måneder gratis

Kilder

Anbefalinger og resistens ændrer sig; følg dyrlægens vurdering af din hest og din gård.

Findes også på English (US, UK, Australia, Canada, Ireland) · Español (España, México) · Português (Portugal, Brasil) · Nederlands (Nederland, België) · Français (France, Belgique, Suisse, Québec) · Deutsch (Deutschland, Österreich, Schweiz) · Italiano (Italia, Svizzera) · Svenska (Sverige)

Læs også: hestepas og CHR i Danmark — chip, frister og registrering af hesten og stedet.